Gruen 2008 ved Martin Reimers


Martin Reimers fra Gråsten Statsskovdistrikt har i 2008 udarbejdet følgende beskrivelse af området Gruen.

Adsbøl Dam: Stikord.
Området Adsbøl Dam på 4 ha ligger nordvest for Adsbøl. Det består af en slugt, hvor Fiskbæk løber igennem. På siderne er slugten skovbevokset og området har et overdrevs- og engagtigt præg, da det afgræsses med kvæg fra Gråsten Landbrugsskole. Fiskbæk udspringer ved Grøngrøft længere vestpå. Bækken er relativt klarvandet, og bruges som gydevandløb af havørreder. Indtil 1996 lå der 2 karpedamme i slugten. De blev sprængt for at havørrederne kunne svømme op i bækken og gyde, og samtidigt blev der udgravet en mindre sø til erstatning. Resterne af dæmninger og sluser ses tydeligt i området. I landsbyen Adsbøl kaldes slugten for ”E Grue”, og på Landbrugsskolen har den aldrig heddet andet end ”Paradiset”. Og paradisisk er der: Bæk, sø, skov og græssende dyr på et smukt overdrevs- og engareal med mange pragtfulde blomster lige fra kodrivere til orkideer. Man kan bl.a. komme til Adsbøl Dam fra Landbrugsskolen, hvor der går en afmærket sti derned.

I 1926 omtales Adsbøl Dam som lystskov, der drives med pluk- og holmehugst.

Ejendomsforhold

Gråsten Statsskovdistrikt ved Skov- og Naturstyrelsen ejer området. Det er sandsynligvis overtaget fra hertugen på Gråsten slot samtidigt med at Gråstenskovene blev overtaget efter 1920.

Karpedammene

Dammene er anlagt i den tyske tid før 1920. De blev brugt som yngelforstræksdamme. D.v.s. fra legedammene (gydedammene) ved Gråsten slotssø blev karpeyngelen ca 8 dage efter klækning transporteret til bl.a. øvre og nedre Adsbøl dam, hvor de levede hele sommeren. Dammene har sandsynligvis fået kunstgødning om sommeren og er 1 – 2 gange hver sommer ryddet for overfladevegetation. Sandsynligvis har de ca hvert 5. år ligget tørre om sommeren, hvor der samtidigt har været dyrket korn i dem. Hver vinter har de normalt også været tørlagte og er blevet kalkede. I 1924 blev begge damme delvist bortskyllede i forbindelse med kraftig regn. Dammene var på ca 0,9 hektar i 1930´erne, hvor de var fuldt ud anvendelige. Langsomt voksede de til, og Fiskbæk blev mere og mere belastet af husspildevand. I 1950´erne blev betondæmningen renoveret. Det var Karl Matzen og Axel Hansen. De var vinterhjemsendte fra Gråsten Teglværk og arbejdede så i skoven om vinteren. De har ridset deres forbogstaver i betonen samt årstallet 1950, der kan ses endnu. Til arbejdet blev der etableret et lille tipvognsspor oppe fra det flade stykke oven for skrænten og ud på dæmningen. Der blev gravet af oppe på det flade areal. I 1978 er de skrumpet til 0,6 hektar og er mere eller mindre opgivne til karpeavl på grund af bækkens forurening. Stemmeværkerne er forfaldne. Kort efter er karpedriften helt ophørt. I 1980 har skovdistriktet planer om at fjerne dammene af hensyn til ørredopgangen. Ca 1982 bryder vandet igennem dæmningen ved siden af stemmeværket i nederste dam.
Før 1984 er vandet blevet lukket af dammene. I 1988 er dammene næsten tilgroede, og der findes kun i den øverste dam små områder med åbent vand. Bækken har dannet veldefinerede løb igennem begge damme. Ved den øverste dam er der et styrt i 1988 på ca 2 meter. I 1988 udarbejder Hedeselskabet en rapport med forslag til ændringer, så havørrederne kan passere dammene. I rapporten foreslås det, at der ved den øverste dam bygges en fisketrappe med 8 bassiner, så ørrederne kan passere dæmningen, hvis dæmningen overhovedet skal bibeholdes. På det tidspunkt, er området en del besøgt af lokale – især fra Adsbøl (Jernbaneoverskæringen lukkes ca 1990). På et møde i 1988 med bl.a. kommune og skovdistrikt udtaler skovrider Morville, at skovdistriktet længe har ønsket at restaurere området, men ikke har villet, da vandkvaliteten er for ringe. I 1988 udleder området omkring Landbrugsskolen imidlertid ikke længere spildevand til bækken, og det er på tide at gå i gang. Skovdistriktet mener dog, at fisketrappen bliver for dyr (knap 200.000 kr). På mødet bliver det udtalt, at skovdistrikt ønsker at gennembryde den øverste dæmning i stedet. Hertil advarer både Hedeselskabet og kommunen. Det kan give store problemer med materialetransport som allerede i 1988 er et problem i bækken. Gråsten kommue søger Miljøstyrelsen om penge til projektet, der imidlertid afslår efter en redegørelse fra DMU. DMU noterer i 1989, at styrtet ved øverste dæmning nu ved naturlig erosion kun er 1 meter og ikke 2 som tidligere. DMU foreslår, at man hjælper bækken ved lidt smågravninger udenom sluserne og etablerer et sandfang på den anden side af jernbanen. Ved besigtigelse i 1991 med kommunen aftales det at skovdistriktet sørger for sprængning af øverste dæmning og udjævning af nederste fald med skovl og spade. Kommunen etablerer sandfang. Sluserne bliver sprængt den 23.10.1991 af sergentskolen i Sønderborg. Det giver høje brag, men ingen klager. Der bliver gennemført 3 sprængninger: 1 opslemning af åen, 1 karpedam (4 sprængladninger) og 1 rørgennemløb. Der bliver anvendt 13 kg sprængstof. I 2008 vælter murstens-muren i den sydlige dæmning.

Trævegetationen

Egene rundt på skrænterne er fra 1775. De yngre ege på de flade arealer er plantet i 1935. I 1991 aftales det, at skovdistriktet skal sørge for at rydde en hel del træagtig vegetation. Der bliver tyndet hårdt ud i træbevoksningerne, og området næsten ryddet for buskagtig vegetation omkring 1991. I 2009 er området meget tilgroet igen med meget opvækst af yngre løvtræ og større brombærpartier. Askene er angrebet af askens toptørre og ved at dø.

Søen

I 1997 bliver søen i nordenden gravet. Der var inden søen blev gravet et sumpet område. I 2001 er bækken ved at æde sig ind til søen, og vandstanden i søen er de seneste par år faldet med mindst ½ meter. Den lille dæmning mellem søen og bækken er blevet forstærket, så søen igen kan holde vand.

Afgræsning

I foråret 1995 bliver området indhegnet og afgræsset. Fra starten har skovdistriktet haft kontrakt med Gråsten Landbrugsskole. Efter tilladelse fra Gråsten kommune og udtalelse fra amtet, får skovdistriktet mod sædvane lov til at lade dyrene græsse i bækken uden at hegne den fra, for at undgå optrampning og sedimentering. Efter år 2000 synes det som om de græssede arealer – især på tidligere søbund gror voldsomt til i høje stauder – primært fladedækkende stor nælde. Arealerne er blevet slået med knuser. I 2008 konstateres det at hele området er under stærk tilgroning med buske. Arealerne er helt forandrede siden år 2000 – tillukkede stort set uden udsigt over arealet. I 2009 har der været en meget effektiv afgræsning. Nælderne er i tilbagegang og de tidligere dam-flader godt nedgræssede bortset fra træagtig opvækst og brombær.

Bækken / havørrederne

Bækken rummer en rig bestand af havørreder. De går op og gyder hver vinter. Gydeområdet findes bl.a. i Peder Damgårds have på Landbrugsskolen !. Han har set en ræv stå i bækken og fange ørreder på bedste amerikanske bjørnemanér ! En lystfiskerforening har i vinteren 2000/2001 elektrofisket havørreder i bækken som de siden har strøget og klækket ved rensningsanlægget i Sønderborg. Yngelen er derefter sat ud i flere bække på Als. De har fået en 3-årig tilladelse af Skov- og Naturstyrelsen til dette arbejde. I 1930´erne var vandet af god kvalitet, men langsom blev det mere og mere forurenet af spildevandstilløb. I 1988 undersøgte amtet vandkvaliteten i bækken. I det øvre løb var det klarvandet. Nedenfor Landbrugsskolen og igennem Adsbøl Dam var det svært forurenet (grad IV) med lammehaler. Der blev ikke fanget ørreder i bækken, men det vurderedes, at den ville være god som ørredbæk, hvis den ikke var så forurenet. Det blev foreslået, at der blev udsat 2500 havørreder. Der ledes stadig (2001) en del spildevand ud i bækken fra Bojskov, selv om vandet nu er af god kvalitet, og bækken rummer en fin havørredbestand.

Fugleliv

Tidligere, da dammene fandtes endnu, ynglede der flere år så sjældne fugle som isfugl og bjergvipstjert (1976-1980). Der var også nattergal i pilebuskene. Jesper Madsen (skovfoged Madsens søn) lavede i 1980 en lille udtalelse om fuglelivet i forbindelse med skovdistriktets planer om at lukke vandet af dammene a.h.t. ørredopgangen. Han advarede mod planerne, og udtalte, at både isfugl og bjergvipstjert ville forsvinde som ynglefugle. Den gang var Adsbøl Dam af regional betydning for fuglelivet. Det viste sig, at fuglene rigtignok forsvandt som ynglefugle, men området rummer stadigvæk et rigt fugleliv. I 2007 er der set bjergvipstjert i Adsbøl Dam.

Andet dyreliv

Råvildtet mistede gemmesteder da området blev ryddet delvis for buske og krat omkring 1995. Med den eskalerende tilgroning med buske er det konstateret at rådyr holder til i området i 2008.

Planteliv

Der findes et usædvanligt rigt og varieret planteliv i området. Planter der hører hjemme i skov, på enge og overdrev samt i bæk og sø er repræsenteret.
Gul anemone: Enkelte (2008).
Guldnælde: En del (2008).
Tandrod: Enkelte (2008).
Dagpragtstjerne: Enkelte (2008).
Alm. milturt: Mindst en mindre bestand (2008).
Alm. lungeurt: Hist og her (2008).
Storblomstret kodriver: findes spredt over hele området i mange eksemplarer. Fra 2000 til 2008 ser det ud til at den er under spredning.
Tyndakset gøgeurt findes i en enkelt bestand mod nord under de mellemaldrende ege på det plane høje plateau. I 2008 blev der talt 90 blomstrende eksemplarer indenfor 5m2.
Aksrapunsel: Enkelte eksemplarer (2000).
Skovgøgelilje: Enkelte (1991).
Fjeldribs: Enkelte (2008).
Håret kartebolle: I vinteren 2004 blev enkelte eksemplarer af en meterhøj kartebolleart fundet. I 2009 blev den bestemt til den rødlistede og sjældne håret kartebolle og ikke den mere almindelige pindsvine-kartebolle.

Bestandsstørrelse

Nordligste

Midterste

Sydligste

I alt

2007

20

5

 

25

2009

30

5

1

36

         

Laksebær: I den nordlige ende vokser der en lille bestand af den invasive rubusart laksebær (2004). Den har bredt sig svagt fra 2004 til 2008 (ca. 50 m2). Køerne græsser den temmelig hårdt. I 2009 blev den så vidt muligt fjernet af SNS ved opgravning.

Folkeliv

I 1960´erne tog alle elever fra Adsbøl kommuneskole hvert år på tur til Adsbøl Dam, hvor der blev leget og spist. Den gamle tvegede eg ved øverste dæmning var ”klapfri” træ.

Inventar

Der er lavet en primitiv bro over åen i den nordlige ende år 2000/2001. Efter skybrud 20. august 2007 er broen skyllet 200 meter længere ned, hvor den lagde sig på stor elm der ligger over bækken. Siden blev den flyttet på plads igen.

Adgang

Der fører en afmærket sti fra Landbrugsskolen ned til området. Gråsten kommune har desuden haft en plan om en sti fra vendepladsen ved banen på ”Ved Gruen” langs jernbanen og under denne på en træbro sammen med bækunderløbet ! Denne plan er nok opstået ca. 1995, hvor jernbaneoverskæringen ved Fiskbækvej / Ved Gruen blev lukket, og borgerne i Adsbøl fik meget længere vej ud til det nærrekreative område Adsbøl Dam. Der blev dog lavet en lille p-plads for enden af Ved Gruen og der går en lille sti og trappe ned til underløbet under jernbanen. Ved skybrud i 2007 (150 mm på 1,5 time i Gråstenområdet = Danmarksrekord!) blev bunden af underløbet revet i stykker 3 steder, og alle sten ligger nu ved udløbet af underløbet (2008). Broen mod nord blev skyllet væk og en vældig dæmning af døde elmetræer mm hobede sig op som dæmning mod nord. Det blev fjernet i 2008.
Martin Reimers.